Køb billige domænenavne til din blog

Noget af det første du skal have fat i, når du skal opstarte din nye blog, er et domænenavn. Et domænenavn (også kaldt for et domæne) er den tekst folk skal skrive oppe i adressefeltet, når de skal ind på din blog – dvs. denne blogs domænenavn er Lavblog.dk. Domænenavnet er hele fundamentet for din blog, og det er derfor vigtigt, at du vælger det rette domæne. Derfor vil jeg her komme med nogen gode råd og tips til hvad der er vigtigt, når du vælger et domænenavn til din blog.

Jeg kan personligt anbefale Unoeuro

Hos Unoeuro kan du købe domænenavne til et af markedets laveste priser.

5 gode tips

Herunder er det 5 gode tips.

#1: Dansk/udenlandsk domæne?

Om dit domænenavn skal være dansk (dvs. ende på .dk) eller udenlandsk (fx .es, .de mv.) afhænger af hvilket land dine læsere kommer fra. Er det en dansk blog du skal have, skal dit domæne være dansk (dvs. .dk). Er det en spansk blog du skal lave, skal dit domæne være spansk (dvs. .es).

Skulle det danske/spanske eller lignende domæne dog være optaget, kan du også bruge nogen af de såkaldte top-level domains (TLDs). Det er domæner som ikke tilhører en egentlig lokation (fx Danmark), men kan bruges uafhængigt af hvilket land man kommer fra. Det kan fx være .net, .info, .org mv.

#2: Skal mit nøgleord være i domænet?

Før i tiden havde det positive effekter mht. SEO, at ens nøgleord (keyword) var i domænet. Dvs. havde man en blog der skrev om billige rejser, vil det være en god ide, at ens domæne var Billige-rejser.dk, da det vil øge chancen for, at man lå højt i søgeresultaterne på søgetermen “Billige rejser”. Sådan er det ikke længere. Der er faktisk tale om, at det kan skade ens ranking ved at vælge sådanne domæner. Derudover kan sådanne domænenavne også ofte udtrykke lidt useriøsitet.

Men derimod ikke sagt, at du ikke skal vælge sådanne domæner. Du skal bare ikke vælge sådanne domæner, hvor dine nøgleord er i domænet, ud fra troen om, at det gavner mht. SEO – men fordi du mener, at det giver mening for læserne.

#3: Pas på med æ, ø og å

Du kan godt købe domæner med tegnene æ, ø og å. Men jeg kan ikke anbefale dig at bruge det, da det kan skabe problemer hvis udenlandske brugere skal besøge din hjemmeside. Derudover understøtter mange server systemer, CMS løsninger mv. heller ikke disse tegn.

Det du kan gøre, er at købe domænet både med og uden de specielle tegn, også 301 redirecte det ene domæne til det andet. Dvs. skal din hjemmeside hedde børgehansen.dk, skal du både købe borgehansen.dk og børgehansen.dk, også oprette en 301 redirect fra børgehansen.dk til borgehansen.dk. Dvs. når nogen så indtaster børgehansen.dk oppe i adressefeltet, vil de blive viderestillet til borgehansen.dk.

#4: Gør det så kort og simpelt som muligt

Du vil ikke være et af de domæner som ikke kan huske, vel? Så sørg for, at det ikke er alt for langt, og nemt og simpelt at huske og udtale. Er dit virksomhedsnavn meget langt, og du gerne vil have at dit domænenavn skal hedde det samme som dit virksomhedsnavn, så prøv at se om du ikke kan forkorte det.

#5: Rådfør dig rundt omkring

Man kan ved at rådføre sig lidt rundt omkring, fx hos din venner, Amino, nede i kommentarsporet på dette indlæg mv., ofte få idéer til domænenavne, som man aldrig selv havde kunne komme på. Mine bedste domænenavne er uden tvivl dem, hvor jeg har sparret med andre omkring navnet.

Opsummering

Vi kan derfor kort opsummere, at et godt domænenavn er

  • Et domænenavn der er henvendt til deres brugeres land (dvs. .dk til Danmark, .es til Spanien osv.)
  • Et domænenavn der er relevant/henvendt til brugerne
  • Uden æ, ø og å
  • Nemt at huske, skrive og udtale

Har du fået købt et domænenavn? Så er det næste du skal have et webhotel. Har du endnu ikke købt dig et domæne og svært ved at komme på et navn? Så skriv nede i kommentarerne, så vil jeg med glæde hjælpe dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *