I Danmark leverer TDC WAN forbindelser til mange firmaer. Med i servicen følger normalt et modem (f.eks. fra Nokia eller Simens) som routeren tilkobles. Modemmet sørger for at omforme de signaler, routeren leverer, til noget "der kan transporteres af teleselskabets ledninger".
Routeren er DTE og Modemet er DCE, hvilket betyder, at datakredsløbet mellem router og modem termineres i modemmet, deraf navnet DCE (Data Cuicrit-terminating Equipment). Interfacet til DCE er typisk V.35 (hvilket både er en stiktype og en protokol).
Et alternativ til et modem er en TA/NT1 (Terminal Adapter/Network Termination 1) som er en del af ISDN. Et andet alternativ til modemmet er en CSU/DSU(Channel Service Unit/Data Service Unit) boks.
Et modem er normalt det man kalder CPE (Costumer Premises Equipment) og betegner således udstyr der leveres af teleselskabet men står på kundens matrikel.
Ovenstående eksempel forklarer DTE/DCE udfra et netværk, ved Seriel kommunikation fungerer samme princip:
Seriel kommunikation med RS232, er en af de ældste og mest kendte kommunikations metoder i computerverdenen. Der findes flere forskellige standarder inden for dette, en af dem er DTE/DCE kommunikation. Denne form for kommunikations standard, fortæller hvordan en computer skal kommunikere med en enhed, som eks. et modem.
DTE betyder Data Terminal Equipment, som er Computere, terminaler osv., hvor DCE er forkortelsen for Data Communication Equipment, altså et modem. DTE og DCE er altså blot en betegnelse for enhederne!
For ligesom at give et bedre billede af hvordan de to enheder kommunikerer sammen, kan man bruge dette eksempel.
Hvis vi kigger på udgangssignalerne fra en RS232 port på en PC’er, møder vi to ben der er beregnet til Flow Kontrol, altså så ting kommer frem og tilbage mellem DTE og DCE’en når der er plads til det. Disse to ben er RTS (Request To Send) og CTS (Clear To Send). Med DTE/DCE kommunikation (Såsom en computer der kommunikerer med et modem), så er RTS en udgang fra DTE’en og indgang på DCE’en. CTS er svar-signalet som kommer fra DCE’en.
Figur: beskrivelse af billede 1 [www.net-faq.dk]
Figur: beskrivelse af billede 2 [www.net-faq.dk]
For der kan sendes en karakter, spørger DTE’en om tilladelse ved at sætte RTS udgangen høj, der vil ikke blive udvekslet data, førend DCE’en giver adgang ved at sætte sit CTS ben højt. Hvis DCE’en ikke kan klare flere nye input vil CTS benet gå lavt. En simpel, men brugbar mekanisme for at lave en-vejs flow kontrol. Dog kræver dette at DTE’en altid kan klare at indkommende data hurtigere, end DCE’en kan sende dette. I ”fortiden”, passede dette fint. Modemers hastighed på 300baud var normalt og 1200baud var anset som høj hastighed, men det var jo også dengang :-)
For bedre at kunne styre flowet med nutidens modems, har begge enheder mulighed for at sende sit statussignal til den anden part. For at dette kunne lade sig gøre, indførte man DTR (Data Terminal Ready) og DSR (Data Set Ready). DTE’en benytter nu DTR signalet til at fortælle at den er klar til at modtage information, hvor DCE’en bruger DSR signalet for det samme. Denne må at ”signalere” på, involverer ikke så lille en protokol som ved RTS/CTS løsningen. Disse signaler kunne jo kun gå i en retning.
Den sidste flow control som bruges ved DTE/DCE kommunikation er CD (Carrier Detect). Den bliver ikke brugt direkte til flow kontrol, men mere for at indikere at modemet kan kommunikere med sin modpart, dette signal fortæller blot, at modemet nu har forbindelse til modemet i den anden ende af linien.